30. maj. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary sender et stærkt signal til hele verden

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho5432_copy.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
På Tivoli Congress Center satte kronprinsesse Mary fokus på et vigtig område, der kan redde menneskeliv. 1000 deltagere fra 36 lande lyttede til Marys åbningstale ved EMS2016-kongressen.
Kronprinsesse Mary åbnede med sædvanlig stil EMS2016-kongressen i København, hvor 1.000 danske og internationale forskere og praktikere inden for det akutmedicinske område deltager. Kronprinsessen er protektor for kongressen, der blandt andet har til formål at øge overlevelsen efter hjertestop uden for hospital og forbedre behandlingen for patienter med hjerneblødninger og blodpropper. Kronprinsesse Mary deltog ved kongressens åbningsceremoni, hvor hun holdt en kort tale. Kongressen, der holdes på Tivoli Congress Center den 30. maj til 1. juni, er den første europæiske kongres af sin slags. De 1.000 deltagere fra 36 lande skal i løbet af de tre dage dele den nyeste forskning inden for det akutmedicinske område og tage det første skridt mod et endnu tættere erfaringsnetværk på tværs af landegrænserne. SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary legede løs Kronprinsesse Mary skaber øget opmærksomhed Arrangørerne bag kongressen er Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden, Laerdals Fond for Akutmedicin og TrygFonden. Man er meget stolt af, at kronprinsesse Mary er med til at skabe øget opmærksomhed om den forskning og de fremskridt, der sker på akutområdet, hvor Danmark er en af de førende nationer i verden. - Det er en stor ære, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen åbner kongressen. Hun er dermed med til at sende et stærkt signal om, at indsatsen for at sikre de akutte patienter en endnu bedre behandling, så flere overlever, er højt prioriteret både i Danmark og internationalt, siger Freddy Lippert, direktør i Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden og vært for kongressen. Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Læs mere om: