3. jun. 2016
Af Luise Marie Bekker
Grundlovsdag for 20 års siden: Dronning Margrethe indviede Frederiksborg Barokhave
Dronning Margrethe indviede den nye barokhave i 1996.
Foto: Scanpix
Søndag inviterer Frederiksborg Slot til 20 års-jubilæum i Barokhaven, som dronning Margrethe indviede. Alle er velkomne.
I 1996 lå Grundlovsdag på en solrig onsdag, og ikke alene fejrede dronning Margrethe Danmarks første grundlov fra næsten halvandet århundrede tidligere, hun indviede også den nye barokhave i Frederiksborg Slotshave. Søndag kan den genskabte barokhave altså fejre 20 års jubilæum.
Fejring hele dagen
I den forbindelse indvies to nye zinkskulpturer i haven, hvoraf istandsættelse af den ene skulptur er en donation fra Barokhavens Venner. Samtidig indvies den nyplantede dobbelte allé på Rendelæggerbakken. Alléen er blevet genskabt, og der er planet 171 nye lindetræer, samtidig med at stensætningen langs slotssøen er blevet restaureret. Dagen igennem vil der være barokmusik, smukke barokkjoler, kunsthåndværkermarked, hestevognskørsel, salg af jubilæumsblomster fra Barokhaven, haveomvisninger samt café, der sælger kaffe, kage og is. Fejringen går i gang klokken 12.30, hvor Rendelæggerbakken officielt bliver åbnet, og derefter er der aktiviteter resten af eftermiddagen. LÆS MERE: Dronning Margrethe fik en festlig velkomst i NakskovAlle er velkomne
Barokhaven, der blev tegnet af J.C. Krieger under Frederik IV i 1700-tallet og genskabt 1993 – 96, er et pragtværk inden for havekunst. Haven er anlagt i terrasser som falder i niveau ned mod Slotssøen. Den kendetegnes af stramme linjer og snorlige hække, fintklippede græsskråninger og formklippede taks og buksbom. Barokhaven blev brugt og nydt af Frederik IV og hans efterkommere, men i løbet af de næste mange år gik haven i forfald. Vedligeholdelsen var kostbar og designet gammeldags. Christian VII lod den nedrive, men i 1996 stod den altså klar igen, og denne gang ikke kun for hoffets fornøjelse. Alle er velkomne til at komme og få et kig. Læs mere om Frederiksborg Barokhave og andre skønne slotshaver i BILLED-BLADETs nye ROYAL-magasin, ”Sommerliv i slotshaven”. Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse