Anne-Mette Rasmussen stolt af sit barnebarn
I efteråret 2015 og helt frem til 31. december spillede Det Ny Teater med stor succes musicalen ”Sound of Music”.
Søndag den 12. juni vandt den i forvejen anmelderroste musical en Reumert i kategorien ”Årets musical/teaterkoncert/show”.
Maria Lucia spiller Maria, og Jens Jacob Tychen havde rollen som kaptajn von Trapp, og Anne-Mette Rasmussens ældste barnebarn, Martha på syv år, spillede rollen som lille Gretl, og den stolte mormor bragte på Facebook denne lykønskning, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe:
Vind drømmerejse – deltag gratis
En fantastisk oplevelse
”Stort tillykke til alle de medvirkende!
Og selvfølgelig også til mormors Martha, der fik lov til at spille lille Gretl! Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har også nydt at være teaterchauffør!”
Anne-Mette Rasmussen kørte lille Martha frem og tilbage til prøverne og så selvfølgelig også forestillingen – endda flere gange.
- Jeg var desværre forhindret i at være til Reumert-festen i Operaen, men jeg er en meget stolt mormor, fortæller Anne-Mette Rasmussen til BILLED-BLADET.