SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherines perfekte hår-uge
Den 34-årige hertuginde Catherine har nok vakt en del misundelse hos mange kvinder på grund af sit flotte hår.
Men i løbet af de bare seks dage har der i særdeleshed været grund til at beundre de kongelige lokker ifølge magasinet People.
Torsdag i forrige uge havde hertuginden stylet sine fyldige mørke lokker i en perfekt sideskilning som vært ved en fornem middag på Kensington Palace.
LÆS MERE: Dronning Elizabeth 90 år: Hertuginde Catherine i smuk douce blå frakkekjole
Håret var sat til gudstjeneste
Middagen blev afholdt for håbefulde OL-aspiranter, og hertuginde Catherine var samtidig klædt i en forrygende kongeblå Roland Mouret-kjole.
Fredag valgte hun så at sætte håret i en elegant opsætning i forbindelse med en gudstjeneste i St. Paul’s Cathedral i London.
Om lørdagen var håret igen sat i en smart nakkeknude, der fuldendte hertuginde Catherines glamourøse beklædning i forbindelse med den årlige Trooping the Colour-parade.
Lokkerne blæste i brisen
Den perfekte opsætning blev yderligere understreget af et par store perleøreringe, men dagen efter hang håret igen løst.
Om søndagen havde hertuginden nemlig sat håret i en afslappet halvvejs opsætning, og hendes lange lokker blæste let i brisen.
Ved denne lejlighed kørte hertuginde Catherine stående i en af de kongelige biler i forbindelse med dronning Elizabeths udendørs fødselsdagsfest.
Se de andre smukke opsætninger i galleriet øverst.