Dronning Margrethe på pressemødet: Mig skal I ikke ha' ondt af
Dronning Margrethe er ganske vist alene på Færøerne med Dannebrog, men da dronningen gav interview ombord på kongeskibet i Tórshavn, sagde majestæten selv, at hun - trods en 'sjov følelse' af at gå i land fra Dannebrog alene, ikke føler hun sig ensom.
- Jeg kan ikke påstå, at jeg føler mig ensom. Jeg har været her mange gange, så der er tale om et gensyn. Og så føler man sig slet ikke alene, sagde dronningen.
LÆS MERE: Margrethe om guldbryllupet: Sådan skal det fejres
Dronning Margrethe uden prins Henrik
Men savner dronningen ikke prins Henrik på sådan en rejse, spurgte BILLED-BLADET.
- Det er klart, det er noget andet, når han ikke er med. Men når man skal gøre noget alene, gør man det, sagde dronningen beslutsomt.
Mange giver ellers udtryk for, at dronningen må føle sig ensom.
- Absolut ikke!
Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!
Så der er ingen grund til at have ondt af Dem?
- Nej, man skal absolut ikke have ondt af mig, siger dronningen, der også flere gange har haft sin gemal i tankerne under turen og sendt hilsner fra ham.
Sendte hilsen fra prins Henrik
Under den officielle middag i Nordens Hus sendte dronningen en hilsen fra prins Henrik, og dronningen sagde også i velkomsten før pressemødet på Dannebrog, at prins Henrik gerne ville have været med, men at det altså kunne lade sig gøre.
I og med prins Henrik er gået på pension deltager han nemlig ikke længere i officielle rejser til udlandet, sådan som turen til Færøerne er. Men nu har dronningen også bevist, at dem klarer hun fint alene, selvom hun altså også gerne ville have haft prinsen ved sin side.