Jes Dorph-Petersen holder sommerferie på Læsø
Den 57-årige ”Go’aften Danmark”-vært Jes Dorph-Petersen vil efter en turbulent periode ikke lægge skjul på, at han glæder sig til ferie.
Sommerferien skal blandt andet tilbringes på Læsø i hans primitive sommerhus, hvor han virkelig finder fred og ro.
- Mine venner kalder det for ”Jesø”, for jeg har kommet der altid, og jeg snakker altid om øen, siger Jes Dorph-Petersen til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Jes Dorph-Petersen valgte TV-Guld-festen til at vise kæresten frem
Øen er en tidslomme
For ham er der ren nostalgi at vende tilbage til øen, hvor han kender mange af de knapt 2000 indbyggere.
Han kan allerede mærke savnet mod øen, når han står på færgen og er på vej, og Jes Dorph-Petersen beskriver den som en ægte tidslomme.
- Jeg elsker virkelig freden og roen. Når man er deroppe, så kan alle andre virkelig bare rende, siger han.
Jes Dorph-Petersen følger EM
Rent arbejdsmæssigt er ”Go’aften Danmark”-værten i fuld gang med at lægge planer for efterårets udsendelser.
LÆS MERE: Kaare Quist om TV-GULD-prisen: Tusind tak til BILLED-BLADETs læsere
Desuden er han privat ret opslugt af EM-turneringen, der lige nu spilles i Frankrig, og som han følger med i stort set hver dag.
Jes Dorph-Petersen har samtidig været begejstret for at være tilbage og dække kongestoffet i forbindelse med fejringen af dronning Elizabeths 90-års fødselsdag.