Thomas Buttenschøn med i Vild med dans
Som sanger har Thomas Buttenschøn rytmen i orden, men til efteråret skal han forsøge at omsætte sit rytmiske talent til flotte trin på ”Vild med dans”-gulvet.
Thomas Buttenschøn er nemlig en af nydanserne i den kommende sæson.
Det bekræfter TV 2 overfor BILLED-BLADET.
Vind drømmerejse – deltag gratis
Thomas Buttenschøn: Min kone glæder sig
- Min kone glæder sig meget til, at jeg lærer at danse, fortæller Thomas Buttenschøn til HER og NU.
Thomas Buttenschøn blev i oktober 2010 gift med Cana, og parret har to sønner på halvandet og næsten fem år.
Den talentfulde sanger har for nylig udgivet et nyt album - dedikeret til sin kone - med titlen ”Cana’s Album”, og i foråret 2016 har han turneret med sine solokoncerter under titlen ”#Buttenbryllup”.
Nu er efteråret så reserveret til hårdt arbejde på dansegulvet. Når TV 2 til august offentliggør ”Vild med dans”- holdet 2016, finder Thomas Buttenschøn ud af, hvem der får æren af at herse med ham i træningslokalet.
LÆS MERE: Buttenschøns kone: Det betyder intet, Thomas er HIV-smittet