SE BILLEDERNE: Dronning Ingrids ældste barnebarn prinsesse Alexia blev gift for 17 år siden
Den 50-årige prinsesse Alexia af Grækenland kan lørdag fejre sin bryllupsdag med arkitekten Carlos Morales Quintana.
Prinsesse Alexia, der er dronning Ingrids ældste barnebarn og datter af dronning Anne-Marie, blev gift den 9. juli 1999.
Brylluppet fandt sted i St. Sophia Cathedral i London, og bruden bar en kjole af den østrigske designer Inge Sprawson.
LÆS MERE: Dronning Anne-Maries svigersøn risikerer fængsel
Prinsesse Alexia beholdt titel
Med ved brylluppet var blandt andre prinsesse Alexias søster, prinsesse Theodora og niecen prinsesse Maria-Olympia.
Selv om hun blev viet til en borgerlig, så beholdt prinsesse Alexia alligevel rang af kongelig via sin danske titel og er derfor prinsesse Alexia af Grækenland og Danmark.
Parret har fire børn
Sammen har prinsesse Alexia og Carlos Morales Quintana fire børn, Arrietta Morales, Ana Maria Morales, Carlos Morales og Amelia Morales.
Parrets børn har dog ingen titler, eftersom deres far ikke er kongelig, og deres forældre er nu bosiddende på Lanzarote i et hus, som han har tegnet.
Prinsesse Alexia og Carlos Morales Quintana har tidligere boet i Barcelona men er altså nu bosiddende i hans fødeland.
Vi ønsker stort tillykke med bryllupsdagen!