SE BILLEDET: Her er årets familiefoto fra Gråsten
Da dronning Margrethe og prins Henrik ankom til Gråsten Slot, fik de en blomstrende varm velkomst af blandt andet kronprinsparret og deres fire børn, der har slappet af og nydt ferien på slottet i det sønderjyske i mere end en uge.
Dronningen og prinsen så friske og glade ud, og det var tydeligt, at de glædede sig til mødet med familien og den forestående ferie.
Også prins Gustav, hans kæreste Carina, samt prins Gustavs søster, prinsesse Alexandra, hendes mand grev Jefferson og deres datter Ingrid var ankommet og kørte ind på Gråsten 20 minutter før regentparret.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
De kongeliges hunde fik pressen til at grine
Mens den kongelige familie hilste på hinanden løb gravhundene gennem slottet og ud af en dør foran pressekorpset, hvor de synkront forrettede deres nødtørft - til stor moro for pressefolkene.
Efterfølgende kom den glade familie ud og stillede op til den traditionsrige sommerfotografering i Gråsten, hvor der var overskyet og 15 grader.
Prins Joachim og prinsesse Marie og deres børn er på ferie i udlandet, og var derfor ikke til stede på Gråsten.