17. jul. 2016
Af Casper Nielsen
Kronprins Frederik giver aldrig op
Kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprins Frederik fortæller, at han elsker at udfordre sine egne grænser, og at han altid er dybt dedikeret, når han sætter sig et mål. Det gælder om at nå det resultat man træner til, siger han i et stort interview med Berlingske.
Kronprins Frederik er ikke blevet mindre konkurrencemenneske med årene. Han elsker at udfordre sig selv i langrend, svømning, cykling og terrænløb. Men hvorfor han tænder på netop ekstremsport, fortæller han i et stort interview med Berlingske. Frømandsuddannelsen har haft indflydelse på kronprinsen. - For mig handler handler det om at udfordre mine grænser, og med den militæruddannelse, jeg har, er jeg ikke bange for at ramme grænserne og gå sukkerkold …, siger Kronprins Frederik i interviewet. Kronprinsen fortæller, at det er vigtigt for ham altid at nå det mål han har sat sig, når han træner. Og at der – med nutidens informationsstrøm på nettet - ikke er nogen undskyldning for ikke at være så godt forberedt som muligt, når man som han eksempelvis deltager i Vasaloppets 90 kilometer langrend, Lidingöloppet med 30 kilometers tærrænløb eller Vätternrundan med 300 kilometers cykling. Indstillingen er noget han har lært i frømandskorpset, og ved at dyrke ekstemsport har han også nemmere ved at sætte sig ind i OL-atleternes forberedelsesmuligheder, som han gør som medlem af den Internationale Olympiske Komite (IOC). Til Berlingske fortæller kronprinsen, at han dengang lærte at blive skubbet helt ud til grænsen. - Ikke for at knække folk hverken fysisk eller psykisk, men for at give folk oplevelsen af, at det er muligt at komme tilbage, siger kronprinsen i interviewet. Han erkender dog, at han nok ikke ville holde, hvis han tog frømandsuddannelsen igen i dag, da restitutionstiden er længere, end da han var 26 år. SE BILLEDERNE: Kronprins Frederik gennemfører en Ironman