Prins Alexander får sti i dåbsgave
Det er snart tid til endnu en barnedåb i det svenske kongehus, og planlægningen er allerede i fuld gang.
Forberedelserne til dåben, der skal foregå i Drottningholms slottskyrka, har været i gang længe.
Den svenske avis Expressen kan nu afsløre, hvad prins Alexander blandt andet kan forvente at få i dåbsgave den 9. september.
SE BILLEDERNE: Her er historien bag prins Alexanders søde babytæppe
Prins Alexanders Promenade
En af gaverne er ganske særlig, for prins Carl Philip og prinsesse Sofias prins bliver nemlig fejret med en privat vandresti.
- Den skal hedde Prins Alexanders Promenade, siger slotsfoged Leo Eriksson.
Også hans kusiner, prinsesse Estelle og prinsesse Leonore, modtog en sådan gangsti langs sletterne på Öland.
Skilte får traktor-farve
Det er efterhånden blevet lidt af en tradition i det svenske kongehus - i hvert fald for de førstefødte.
Prins Nicolas og prins Oscar har derfor ikke modtaget den naturskønne gave, der rummer en ekstra hyldest.
Prins Carl Philip er nemlig uddannet landinspektør, og derfor får skiltene på stien samme farve som traktorer.