Prins William og hertuginde Catherine besøger Canada igen
Til efteråret får Canada besøg af prins William og hertuginde Catherine, og måske endda også prins George og prinsesse Charlotte, hvis man skal tro rygterne.
Hvis rygtet om, at børnene tager med, taler sandt, bliver det prinsesse Charlottes første udlandsrejse.
Skal fejre Canadas 150-års jubilæum
Det er premierminister Justin Trudeau, der har inviteret parret, og besøget vil finde sted i forbindelse med Canadas 150-års jubilæum.
SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherines henrivende hatte
Sidste gang prins William og hertuginde Catherine var i Canada, var det som nygifte tilbage i 2011.
Der forventes at komme nærmere information om det officielle besøg i nærmeste fremtid ifølge Kensington Palace.
- Hertugen og Hertuginden af Cambridge vil besøge Canada dette efterår på en invitation fra den canadiske regering, fremgår det af hoffets Twitter-profil.
Gode minder fra første tur som nygifte
Der står desuden, at de kongelige har glædelige minder om deres sidste besøg i landet, der var deres første udlandstur som nygifte.
LÆS MERE: Prins William og hertuginde Catherine til verdens største kapsejlads
Det fremgår også, at prins William og hertuginde Catherine ser frem til at udforske Canada yderligere.
Provinsen Britisk Columbia og territoriet ved Yukon er i blandt de stedet, parret vil besøge, når de vender tilbage til Canada dette efterår.