Kronprinsparret til åbningsceremoni i Rio
Nu er OL officielt startet for det danske kronprinspar. Både kronprins Frederik, som er medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), og kronprinsesse Mary deltog mandag 1. august i IOCs officielle åbningsceremoni i Rio de Janeiro i Brasilien.
Ceremonien finder sted forud for de Olympiske Lege, som indledes i Rio på fredag, den 5. august.
SE VIDEOEN: For kronprinsfamilien er OL noget helt særligt
IOCs ceremoni blev afholdt i kulturhuset Cidade Das Artes, som blandt andet indeholder den største moderne koncertsal i Sydamerika. Kulturhuset blev indviet i 2013.
Kronprinsen med til IOCs generalforsamling
Kronprins Frederik deltager i de kommende dage, 2.-5. august, i IOCs generalforsamling i RIo.
SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Marys flotte sko
Både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager derefter i den store OL-åbningshøjtidelighed fredag aften.