Camilla af Rosenborg skal skilles
Efter næsten 25 år sammen har Camilla af Rosenborg og Mikael Rosanes besluttet at lade sig skille. Det fortæller de til BILLED-BLADET.
– Der har ikke været en dag, hvor vi ikke har arbejdet sammen eller i det mindste talt med hinanden flere gange over telefonen, men nu kappes ”navlestrengen”, og vi går hver til sit, fortæller Mikael Rosanes, 64, og Camilla af Rosenborg, 43, til BILLED-BLADET.
Tæt på sølvbryllup
Parret er enige om, at de ikke ønsker en ”medie-skilsmisse”, men kun vil udtale sig til Camillas gamle arbejdsplads BILLED-BLADET, hvor hun i sin tid var redaktør på den royale brevkasse gennem ni år.
Camilla af Rosenborg og Mikael Rosanes kunne til september have fejret sølvbryllup, men det blev altså ikke.
Stadig gode venner
De er dog overbevist om at bevare deres gode og mangeårige venskab - ikke mindst af hensyn til deres fire børn, Anastasia, 18, Ludwig, 16, Leopold, 11, og Theodor, 8.
Læs hele interviewet med Camilla af Rosenborg og Mikael Rosanes i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag den 4. august.