Højgravide Josephine af Rosenborg venter en dreng
Den 43-årige Josephine af Rosenborg kunne ved premieren på gymnastikshowet Flying Superkids i København fremvise en højgravid mave.
Inden for de næste 14 dage er en lille dreng nemlig i vente for hende og kæresten Kenneth Schmidt.
- Vi glæder os, siger Josephine af Rosenborg til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Josephine af Rosenborg har fået en hundehvalp
Komtessen fandt kærligheden
I forvejen har hun børnene Julius og Clara fra sit ægteskab med Thomas Schmidt, mens det er Kenneth Schmidts første barn.
Josephine af Rosenborg blev i 2014 skilt fra sin første ægtemand, men hun fandt ret hurtigt kærligheden i den jyske håndværker.
Mens den tidligere komtesse har prøvet den lykke, det er at blive forælder før, så er det Thomas Schmidts første barn.
Graviditeten har været fin
Graviditeten er forløbet uden de store gener for Josephine af Rosenborg, selv om hun har rundet de 40 år.
- Den har været fin. Jeg kan da godt mærke, jeg er blevet ældre. Det er jo 12 år siden, jeg sidst var gravid, siger hun.
Den tidligere komtesse afslørede samtidig, at hun nu er spændt på både smerten ved, men også resultatet af den kommende fødsel.