Poul-Erik Høyer: Her er min nye kæreste
Den tidligere olympiske mester i herresingle i badminton fra OL i Atlanta i 1996, Poul-Erik Høyer, er i dag medlem af Den Internationale Olympiske Komité IOC, og han var sammen med sin malaysiske kæreste på tilskuerpladserne ved Legene i Rio, da Danmark spillede håndboldkvartfinale mod Slovenien.
Poul-Erik Høyer, der for nylig bekræftede, at han skal skilles fra sin kone gennem 20 år, Heidi Engell Høyer, fortalte tidligere på ugen BILLED-BLADET, at Leena Singarajah er hans nye kæreste.
LÆS MERE: Seje Mikkel Hansen er et hit i Brasilien
Herligt håndboldshow
Leena, som også ledsagede Poul-Erik Høyer til den officielle danske OL RIO 2016-reception for et par dage siden, så ligesom mange andre ud til at nyde det danske håndboldshow i Future Arena i Rio de Janeiro.
Der var gang i den på banen, hvor Mikkel Hansen og de andre danske stjerner til tider bød på ren opvisning i 37-30 sejren.
Sad sammen med kronprinsen
I løbet af OL har Poul-Erik Høyer fulgt mange af Legenes konkurrencer og turneringer. Naturligvis har han set meget badminton, og han har tidligere været til håndbold med Danmarks herrer på banen.
SE VIDEO: Dejlige OL-øjeblikke i Rio
Poul-Erik havde også Leena med til håndboldkampen mellem Danmark og Tunesien. Til den kamp sad Høyer og hans kæreste sammen med kronprins Frederik.