Fjerde og sidste sæson af DR's Broen på vej
Den svenske manuskriptforfatter Hans Rosenfeldt har allerede afsløret det, og nu kan DR også bekræfte, at der kommer en fjerde sæson af TV-serien ”Broen”.
Ifølge en pressemeddelelse fra DR starter optagelserne til november, og den nye sæson får premiere i 2018.
- Jeg kan ikke komme ind på handlingen, da manuskriptet stadig er i udviklingsfasen, siger DRs dramachef Piv Bernth.
LÆS MERE: Sona Richter havde aldrig set "Broen"
Rollerne skal falde på plads
Der er planlagt otte afsnit af det, der med sikkerhed bliver den sidste sæson af serien, hvor Sofia Helin og Thure Lindhardt stadig indtager hovedrollerne.
DR's dramachef fastslår, at hun er glad for, at de to karakterers indbyrdes relation endnu en gang kan udfolde sig, og at der derudover stadig skal falde en del øvrige roller på plads.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Ligesom i de tidlige sæsoner er flere danske skuespillere med, og en stor del af handlingen udspiller sig på Københavns Politigård.
Afslutningen bliver medrivende
Piv Bernth kan desuden garantere, at der er lagt op til en spændende og medrivende afslutning, hvor Hans Rosenfeldt og Camilla Ahlgren samarbejder om manuskriptet.
Hans Rosenfeldt har tidligere været hovedforfatter på de tre foregående sæsoner, mens Camilla Ahlgren har bidraget.
Lige nu er forberedelserne i fuld gang til den nye sæson, hvor danske Rumle Hammerich instruerer fire af de otte afsnit.