Cecilie Stenspil bakker op om kæresten
Kæresteparret Cecilie Stenspil og Troels Lyby er begge kendte skuespillere, men det var nu mest Troels Lyby, der var i centrum ved CinemaxX-premieren på Pixar-filmen Find Dory, hvor han igen har lagt stemme til klovnefisken Nemos far, Marlin.
LÆS MERE: Cecilie Stenspil - Skønt at have bror med i Badehotellet
Sjovt at lave filmen
Kæresten, Cecilie Stenspil, var med på den blå løber, og hun var spændt på at se den nye Nemo-film, mens Troels Lyby kunne fortælle, at han også havde nydt at lægge stemme til 2'eren.
- Det var lige så sjovt at lave denne her film, som den første, sagde Troels Lyby.
Travlt med Badehotellet
Cecilie Stenspil kunne fortælle, at hun lige nu har travt med optagelser til TV-serien Badehotellet, hvor hun spiller den populære fru Helene, men at parret også har haft tid til lidt sommerferie sammen.
- Vi har været i sommerhus, og det har været dejligt, fortalte Cecilie Stenspil, inden parret gik videre.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!