21. aug. 2016
Af Marianne Singer
Prinsesse Marie omgivet af kostbare smykker
Prinsesse Marie taler med Morten Priisholm, Priisholm Handcrafted, som vandt årets Brand New-konkurrence for sine herresmykker ved Copenhagen Jewellery & Watch Show.
Foto: Birger Storm
Der mødte prinsesse Marie et fascinerende syn, da hun blev vist rundt på den københavnske smykke- og urmesse Copenhagen Jewellery & Watch Show.
Guld, sølv og diamanter glimtede smukt om kap i sommervarmen, da prinsesse Marie ankom til den københavnske smykke- og urmesse Copenhagen Jewellery & Watch Show søndag eftermiddag.
Prinsesse Marie, der er protektor for den velrenommerede messe, har flere gange tidligere været æresgæst ved arrangementet.