Stéphanie Surrugue: Farvel-kys til mor efter ferien
Den 39-årige DR-korrespondent Stéphanie Surrugue har været på ferie i Danmark, og mandag tog hun så afsked i lufthavnen.
Her sagde hun farvel til sin 70-årige mor Lillian Surrugue Stenholm ved Terminal 3 i Københavns Lufthavn.
- Feriefarvel til DK og min søde mor – nu afgang mod Trump, Clinton og Co., skriver hun i billedteksten.
LÆS MERE: Stéphanie Surrugue fik fornem TV-pris igen
Stéphanie Surrugue kyssede farvel
På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, kysser korrespondenten sin mor på kinden inden afsked.
Stéphanie Surrugue arbejder som udlandskorrespondent for DR i USA, hvor hun i den kommende tid skal dække præsidentvalget.
Så det er uden tvivl en travl periode, hun går i møde efter sommerferien i Danmark, som hun har nydt med familien.
Stéphanie Surrugue har dyrket dansk ånd
I København har hun blandt andet sat tænderne i en af de danske nationalretter - nemlig stegt flæsk med persillesovs. Så der har uden tvivl været plads til at dyrke den danske ånd i det ellers lidt ustadige nationale sommervejr.
Tirsdag var Stéphanie Surrugues første arbejdsdag efter ferien, hvor hun igen var på arbejde for DR Nyheder.