4. sep. 2016
Af Marianne Singer

Prins Alexander skal døbes i familie-dåbskjolen

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Foto: AOP
Når prins Alexander skal døbes i Drottningholms slotskirke fredag den 9. september er han klædt i samme historiske dåbskjole, som hans far, prins Carl Philip, blev døbt i.

Om knap en uge er der inviteret til stor dåbsfest for prins Carl Philip og prinsesse Sofias fire måneder gamle søn, prins Alexander.

Den kongelige dåb vil være både højtidelig og følge mange af de traditioner, som den svenske kongefamilie har opbygget gennem årene.

Blandt andet kommer prins Alexander til at bære samme bedårende dåbskjole som sin far, prins Carl Philip, under den kirkelige ceremoni.

SE BILLEDERNE: Prins Alexanders første måneder

Dåbskjolen er fra 1906

Dåbskjolen blev første gang brugt i 1906 af kongens far, prins Gustaf Adolf, og er sidenhen gået fra generation til generation. Bl.a. har dronning Ingrid, kong Carl Gustaf og alle tre kongebørn haft den på.

I nyere tid har både prinsesse Estelle, prins Oscar, prinsesse Leonore og prins Nicolas været yndige i den på den store dag.

Syet af bomuld og blonder

Kjolen er syet af bomuld og med valencienneblonder og en satinunderkjole i cremérosa.

Ved prinsesse Margarethas dåb i 1935 blev der tilført en kappe med en lille hue i cremefarvet silkesatin. I foret på kappen er samtlige navne og datoer på dåbsbørnene broderet ind.

Prins Oscar bar senest dåbskjolen til sin dåb i maj i år.

https://imgix.billedbladet.dk/160527_prinsoscarsdop_1_foto_anna_lena_ahlstrom_kungahusettheroyalcourt.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: