Cecilie Stenspil: Travlt med Badehotellet og ny TV-serie
Cecilie Stenspil har i øjeblikket travlt med at indspille fjerde sæson af ”Badehotellet”, men hun har også gang i andre projekter.
- Jeg filmer frygtelig meget i øjeblikket, og i morgen skal jeg allerede møde kl. 6.35 på ”Badehotellet”, fortalte skuespilleren, da hun var til ALT for damernes Guldknap-show i Skuespilhuset, og tilføjede:
- Men jeg laver også andre ting, og i dag har jeg lavet speak til en tegnefilm, så det er jo lidt noget andet.
LÆS MERE: Badehotellet søger statister
Cecilie Stenspils hemmelighed
Ud over rollen som Helene Aurland i den populære TV 2-serie, så har Cecilie Stenspil også en anden karakter i ærmet.
- Jeg laver faktisk to forskellige TV-serier, den ene er ”Badehotellet” og den anden er en, jeg ikke må sige, hvad er endnu, lød det hemmelighedsfuldt fra den 36-årige skuespiller.
Optagelserne til ”Badehotellet” slutter til november, og i december skal Cecilie Stenspil spille med i teaterstykket ”Sidste Diligence fra Lykkens By” på Skuespilhuset med blandt andre Rasmus Botoft og Niels Ellegaard.