TV-kokken Gorm Wisweh om Vild med dans-dommen: Meget nervepirrende
”Gorm og Sofie!!!!”
Som det allersidste par blev TV-kokken Gorm Wisweh og Sofie Kruuse råbt op som ”videre i ”Vild med dans”.
Og så kunne Gorm Wisweh endelig trække vejret igen.
LÆS MERE: Nicholas Nybro efter Vild med dans-exit: Jeg er virkelig ked af det
Da de seks par, som dansede individuelt i ”Vild med dans” program 2, stod i ”dødsbananen” og afventede deres dom, var Gorm Wisweh så nervøs, at han næsten ikke kunne holde det ud.
- Mit hjerte galopperede helt sindssygt. Det er nok det mest nervepirrende, jeg nogensinde har prøvet, lød det efter showet fra en meget glad og meget lettet TV-kok.
Han og Sofie Kruuse leverede en fin cha-cha-cha.
- Ja, og jeg glemte ikke et eneste trin, fortalte Gorm Wisweh.
- Nej, og jeg er rigtig stolt af ham, så nu skal han bare koncentrere sig om at lære den næste dans, og det skal nok gå, mente Sofie Kruuse.
- Det er quickstep, og det går godt med den. Det skal jeg nok finde ud af, lød det optimistisk fra Gorm Wisweh, der fredag aften nok var Danmarks gladeste pizzakonge.