Vild med dans: Bokse-Sarah elsker at blive stylet til dancing queen
- Jeg eeelsker det!, udbryder 26-årige Sarah Mahfoud, da BILLED-BLADET spørger, hvordan hun befinder sig med pailletter, makeup, hårlak og selvbruner.
Transformationen fra svedende muskuløs og usminket kvinde i bokseringen til yndig dansemus på ”Vild med dans”-gulvet er lige så slående, som Sarah Mahfouds lige venstre.
Fredag var hun og dansepartneren Morten Kjeldgaard på gulvet i en cha-cha-cha, der fuldkommen slog benene væk under dommerne.
De honorerede med sæsonens højeste karakterer med samlet 20 point.
LÆS MERE: Nicholas Nybro efter Vild med dans-exit: Jeg er virkelig ked af det
Præcis én karakter højere end storfavorit-parret, skuespiller Mille Dinesen og Mads Vad, der i program ét sidste fredag fik samlet 19 point af dommerne.
- Vi er SÅ glade, og jeg er mega stolt af, at Morten har kunnet lære mig at danse. Og det var fedt, at min kæreste og min familie var i studiet, da jeg dansede. Jeg er bare så vild med det hele – også med at blive stylet så flot!, fortalte en lykkelig Sarah Mahfoud til BILLED-BLADET efter den flotte præstation på dansegulvet.
Morten Kjeldgaard var meget stolt af sin dygtige dansepartner.
SE BILLEDERNE: De flotte Vild med dans-kjoler i program 2
- Hun er i bedre kondition end mig, så det må jeg arbejde lidt med, grinede han.
På fredag skal det dygtige par danse quickstep.
-Det går rigtig stærkt, konstaterede Morten Kjeldgaard – og Sarah Mahfoud tilføjede:
- Ja, og det er helt modsat af cha-cha-cha, men det bliver sjovt og dejligt at danse.