Dronning Margrethe indtager Tyskland
Dronningen aflægger den 2. oktober besøg i den tyske by Wittenberg i anledning af genåbningen af byens slotskirke.
Slotskirken i Wittenberg har gennemgået en omfattende restaurering og genåbnes ved en festgudstjeneste, hvor også Dronningens antependium (alterbordsforside.red) til slotskirken vil blive afsløret.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Dronning Margrethe afslører nyt design
På opfordring af slotskirken i Wittenberg har Dronningen udformet et antependium i anledning af Reformationsjubilæet i 2017.
Et antependium er et stykke stof, som hænges op på alterbordets forside, og som markerer de forskellige skift i kirkeåret.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe skal designe ny alterbordsforside
Efter festgudstjenesten i slotskirken besøger dronningen Lutherhaven og her vil majestæten plante et træ. Dronningen slutter dagen af med et besøg på rådhuset, hvor der skrives i byens gyldne bog.
500-året for Martin Luthers 95 teser
Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden reformatoren Martin Luther slog sine 95 teser op på slotskirkens dør i den tyske by Wittenberg.
Det blev begyndelsen til Reformationen, som omformede store dele af Nordeuropa såvel kirkeligt som politisk. Danmark tilsluttede sig officielt reformationen i oktober 1536. Herved blev den danske kirke evangelisk-luthersk.