ROYAL STIL: Hertuginde Catherine valgte dronning Letizias favoritmærke
Den 34-årige hertuginde Catherine valgte at gå dronning Letizia i bedene under sin Canada-tur, hvor hun på sin femte dag i Yukon-området var klædt i en frakke fra Carolina Herrera.
Dermed var hertuginden ifølge Svensk Damtidning endnu en gang iført rødt i kraft af den smukke frakke.
Den dobbeltradede frakke med farve som Canadas flag er fremstillet i uld - deriblandt cashmere - og er stadig ny i butikkerne.
LÆS MERE: Hertuginde Catherine, prins William og børnene besøgte dronning Elizabeth i Skotland
Hertuginde Catherine fik Caroline Herrera-debut
Det er første gang, hertuginde Catherine har været klædt i Carolina Herrera, men mærket passer naturligt til en kongelig med hendes status af stilikon.
Frakken har en værdi af 13.000 kroner, og hun bar dem sammen med et par sko med brede hæle af mærket Tod’s.
SE BILLEDERNE: Stilfulde hertuginde Catherines smarte sko i Canada
De brune sko var beklædte med frynser i hyttesko-stil samt et spænde.
Hertuginde Catherine besøgte museum
Yukon er kendt som Canadas Vilde Vesten, og her er det koldere end havområdet i British Columbia.
Sammen med prins William besøgte hertuginde Catherine MacBride Museum of Yukon history.
10 SKØNNE BILLEDER: Prinsesse Charlotte og prins George til børnefest i Canada
Desuden var det planen, at parret skulle besøge billedskønne Carcross og Montana Mountain.