1. okt. 2016
Af Casper Nielsen

Olsen Banden fylder 40: Morten Grunwald åbnede nyt museum

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/olsenbanden_-_0548.jpg
foto: Jeppe Mikael Jensen
Morten Grunwald brugte Bennys ”dims” til at brække døren op, og så blev Nordisk Films store "Olsen Banden"-museum ellers åbnet foran et hav af indbudte gæster. Udstillingen skal nu stå permanent i de gamle studier i Valby.
Morten Grunwald havde heldigvis Bennys gamle ”dims” i lommen og kunne ”brække” døren op, da han åbnede udstillingen på Nordisk Film. - Ja, det er godt, man har værktøjet i orden, grinede det 81-årige bandemedlem, da døren gik op til Scene 2 på Nordisk Film, og en stor del af dem, der var med til at lave filmene, kunne gå på opdagelse i de gamle kostumer og rekvisitter. - "Olsen Banden" fylder efterhånden en hel del og gør det stadig, hvilket er skønt – for ikke at sige ”Det er skide godt”, sagde Morten Grunwald om udstillingen, som man nu kan købe billetter til.

Olsen Banden - 40 år

- Det er kun få dage siden, en spektakulær scene udspillede sig i København, der grangiveligt så ud, som om Balling og Bahs igen havde været på spil. Det var, da Knippelsbro gik op, og det lille gule palæ blev sejlet igennem. Takket være en kreativ og effektiv fanklub fik de rejst millioner, så den ikoniske bygning blev reddet fra nedrivning og bevaret for eftertiden på Gedser remise, og samme kreative folk fejrer den 1. oktober også 40-års dagen for premieren på ”Olsen Banden ser rødt” på Det Kongelige Teaters gamle scene med udsolgt hus, siger Morten Grunwald om "Olsen Banden"s fortsatte plads i den danske kulturhistorie. - Det bekræfer bare Balling og Bahs’ store kvalitet som historiefortællere. Selv om de fleste fra filmholdet, både foran og bag kameraet, efterhånden har forladt os, lever værket i bedste velgående. Hvad Holberg, Hostrup og Heiberg var for dansk teater, blev Balling og Bahs for dansk film i vores tid. De leverede samtidskunst, fyldt med poesi og humor, spektakulær vanvid og en god del politisk satire, siger Morten Grunwald. Blandt gæsterne til museumåbningen sås bl.a. Ghita Nørby, Jes Holtsø, Per Pallesen, Holger Perfort, Kurt Ravn og Lene Brøndum og Dick Kaysø, der alle har spillet med i de populære film. LÆS MERE: Klenodie fra "Olsen Banden" flyttet

Læs mere om: