8. okt. 2016
Af Liz Rørsig

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard jubler over favoritkåring

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard er jublende glade over, at de hitter som favoritparret blandt BILLED-BLADET’s læsere.

Bokseren Sarah Mahfoud og dansepartneren Morten Kjeldgaard var - efter en storslået samba og megen ros fra dommerne i program fem af Vild med dans - ovenud begejstrede og stolte.

Samtidig var de jublende glade, for parret havde nemlig læst, at de efter den seneste afstemning foretaget blandt BILLED-BLADETs læsere ligger helt i top som favoritter til at vinde årets Vild med dans-trofæ.

LÆS OGSÅ: Her er årets storfavoritter i Vild med dans 2016

Sarah Mahfoud og Morten: Det er for vildt

- Det er så fantastisk og så dejligt. Man kan ikke blive andet end stolt, fortæller Sarah med stjerner i øjnene, da BILLED-BLADET møder det sympatiske og dygtige par efter danseshowet.

- Jeg sagde til Morten, da jeg læste det: Har du set det? Det er for vildt, tilføjer Sarah Mahfoud.

Også Morten Kjeldgaard var i tophumør over placeringen.

- Det er skønt. Og jeg blev lidt overrasket, for der er så mange søde og dygtige danser på holdet i ”Vild med dans”. Så wau, jeg er meget glad, lyder det fra danseren.

LÆS OGSÅ: Gorm Wisweh: Jeg er helt vildt skuffet

Læs mere om: