14. okt. 2016
Af af Helle Skram de Fries
Lene Beier i smerter: Må danse med fibersprængning
Lene Beier
Foto: All Over
TV 2 bekræfter, at Lene Beier har fået en fibersprængning - men hun agter at gennemføre aftenens dans.
Blot kort tid før aftenens show, meddeler TV 2, at TV-værten Lene Beier har fået en fibersprængning. Det kan være yderst smertefuldt, men seneste melding er, at Lene Beier agter at gennemføre. Oven i købet skal Lene Beier og hendes partner, Frederik Nonnemann, efter planen danse en quickstep, der hører til de absolut hurtigste standarddanse. Musikken er hittet "MMMBOP" fra gruppen Hanson - og de rytmer hører heller ikke til de langsomste! Vi krydser fingre for, at Lene Beier kan gennemføre.