TILLYKKE: Henning Sprogøe fylder 63
Henning Sprogøe har som leder af skuespilleruddannelsen på Statens Scenekunstskole været en inspiration for mange nye generationer af skuespillere. Men Henning – der fylder 63 år - har også fået kunsten ind fra barnsben.
Ligheden med sin far, skuespilleren Ove Sprogøe, kan han ikke løbe fra, og selv om han oprindeligt studerede historie på Københavns Universitet, trak interessen for film ham til Nordisk Film, hvor han begyndte som Erik Ballings assistent i 1978.
(artiklen fortsætter under billedet)
Her arbejdede han på to Olsen Banden-film, fortsatte som produktionsassistent på TV-serien "Matador", inden han blev optaget på Statens Teaterskole i 1980.
LÆS OGSÅ: Ove Sprogøes søn: Jeg savner min far
Henning Sprogøe spillede en del teaterroller i perioden 1984-91 og medvirkede i bl.a. "Skatteøen", "Jorden rundt i 80 dage", "En Spurv i tranedans" og "Den politiske kandestøber", inden han blev chef for Folketeatret i 2002.
Henning Sprogøe og revyerne
Henning Sprogøe har også lavet revy overalt i landet og undervist på Skuespillerskolen i Aarhus og Statens Teaterskole, hvor han i 2012 blev prorektor.
Privat er han gift med skuespillerinden Anne Fletting, som han har sønnerne Mathias og Johannes Sprogøe Fletting sammen med.