SE BILLEDERNE: Dronning Letizia smuk som en filmstjerne
Spanske dronning Letizia lignede mest af alt en smuk Hollywood-filmstjerne, da hun sammen med kong Felipe af Spanien overværede en koncert i Letizias fødeby Oviedo i forbindelse med prisuddelingen Princess of Asturias Awards 2016.
44-årige dronning Letizia bar en supersexet sort kjole med spaghettistropper fra favoritdesigneren Felipe Varela.
Kjolen er fra Varelas nye forårs- og sommerkollektion.
Romantisk Hollywood-frisure
Om livet bar dronning Letizia et læderbælte med blomster dekoreret med glasperler - også fra Felipe Varelas 2017-kollektion.
For at bløde lidt op på det rå look havde dronning Letizia fået lavet smukke bølger i håret, der var sat op i den ene side med et perlebroderet hårspænde.
SE BILLEDERNE: Kongelige kvinder i rødt
Diamantøreringe fra brylluppet
I ørene glimtede de skønne diamantøreringe, som dronning Letizia bar til sit bryllup med Felipe i 2004.
Et par tårnhøje sorte stiletter fra Prada og en sort satin-clutch fuldendte looket.
Se galleriet over artiklen.