Elton John: Prins Harry minder om prinsesse Diana
I årevis har britiske prins Harry kæmpet for at skabe opmærksomhed om HIV og AIDS - ligesom hans mor, prinsesse Diana, gjorde.
Og nu er han virkelig fulgt i sin mors fodspor ved at gå sammen med sangeren Elton John, der var prinsesse Dianas gode ven, for at afstigmatisere sygdommen.
Under Elton Johns "AIDS Foundation"s 15. årlige "An Enduring Vision"-velgørenhedsgalla i New York, talte "Candle in the wind"-sangeren om, hvor meget den 32-årige prins af Wales ligner sin elskede, afdøde mor.
- Prinsesse Diana havde sin egen evne til at gå ind i et rum og få folk til at føle sig let til mode, og han gør det også, sagde Elton til Hello!.
Folk elsker prins Harry
I løbet af sommeren var det umage og dog passende par sammen i Sydafrika til en AIDS-konference, og der er ingen tvivl om, at Elton John, 69, er fan af sin gode venindes søn.
Ikke mindst fordi han kan nå de unge - igen ligesom Diana.
LÆS MERE: Prins Harry og kronprins Frederik modtaget med kærlighed i Nepal
- Folk elsker ham, fordi han har sin mors evne til at kommunikere så glimrende på et meget, meget ydmyg niveau, og det er, hvad hun havde, sagde Elton John.