TILLYKKE: Remee fylder 42 år
Remee, der har det borgerlige navn Mikkel Johan Imer Sigvardt, kan tirsdag den 8. november fejre sin 42 års fødselsdag.
Han blev allerede i 90’erne kendt som rapper i popgruppen ”Sound of Seduction”, og i 1998 som producer for duoen ”S.O.A.P.”, der fik international succes med deres debutalbum ”Not LIke Other Girls”.
I 2003 fik Remee et internationalt hit som sangskriver med nummeret ”Superstar” med danske Christine Milton log senere britiske Jamelia.
Kendt fra X Factor
Kendt af hele familien Danmark blev Remee så i 2008 som én af de tre dommere i det dengang nye TV-koncept i Danmark "X Factor".
Remee var i den allerførste sæson mentor for Martin Hoberg Hedegaard, der vandt.
I sæson to og tre var Remee også ved dommerpanelet, men tog så en pause.
LÆS MERE: Remees lille datter har X Factor
I 2007 var han tilbage i dommerpanelet og har siden været fast inventar.
I sæson 8 i 2015 vandt Remee igen med solisten Emilie Esther og i sæson ni vandt han for tredje gang – denne gang med gruppen Embrace.
Mere X Factor
Og når "X Factor" i begyndelsen af 2017 vender tilbage, er Remee atter på plads som dommer i panelet, hvor han får selskab af de samme to meddommere som sidste sæson: Mette Lindberg og Thomas Blachman.
Og værten er igen i år Sofie Linde.
Som 22-årige blev Remee far til datteren Emma.
I 2009 dannede Remee par med Michala Kjær, og fra 2010-2014 med modellen Simona Popovic.
Siden 2014 har Remee dannet par med modellen Mathilde Gøhler, og 22. august 2015 blev parret forældre til datten Kenya.