19. nov. 2016
Af Casper Nielsen
Filmen Julefrokosten fejrer 40-års jubilæum
Jesper Langberg og Lisbet Dahl giver den hele armen i "Julefrokosten" fra 1976.
Foto: Ritzau
Judy Gringer, Jesper Langberg og Lisbet Dahl er blandt de inviterede til at se filmklassikeren ”Julefrokosten”, som de indspillede i 1976. Filmen fejrer 40-års jubilæum med forestillinger over hele landet i dag.
Årets måske morsomste julefrokost foregår i år i biograferne.
Lørdag den 19. november er det nemlig 40 år siden, at nogle af Danmarks største stjerner gik til bords i komedien ”Julefrokosten”.
Det gamle filmhold er inviteret til frokost på dagen
Filmen blev indspillet i 1976.
Af det oprindelige hold er Judy Gringer, Jesper Langberg, Lisbet Dahl, Kirsten Norholt, Dick Kaysø, Masja Dessau, Tommy Kenter samt Torben Jensen stadig i live, og flere af dem er inviteret til at tage del i bordets glæder, når filmen vises ved en special-event i biografen Palads i København.
LÆS MERE: Daimi og Tommy Kenter køber Dirch Passer-statuette sammen
"Julefrokosten" vises også i andre udvalgte biografer rundt om i landet.