Prins William plantede valmuefrø med skolebørn
Den 34-årige prins William viste sig fra sin faderlige side, da han fik til opgave at plante valmuefrø med skolebørn i London.
Torsdag kunne han ifølge people.com vise sine grønne fingre under et besøg hos Kensington Memorial Park.
Det skete for at markere overdragelsen af parken fra Royal Borough of London & Chelsea til Centenary Fields forud for Remembrance Day.
Prins William gravede
De kongelige far til to tog straks farrollen på sig og satte sig på hug for at tale med den begejstrede gruppe af børn.
- I folkens kommer til at rende en masse rundt herinde. Måske skal I vente med at bruge soppebassinet, til det bliver varmere, sagde han til børnene.
Prins William gravede huller med skovlen, før han hældte valmuefrøene i sammen med eleverne fra St. Charles Roman Catholic Primary School i Kensington.
Valmuerne er et minde
Valmuerne har længe været forbundet med Remembrance Day, fordi blomsterne voksede på slagmarkerne efter 1. Verdenskrigs afslutning.
Blomsten bliver efter traditionen båret fra den sidste fredag i oktober til 11. november som et symbol på det kollektive minde i Storbritannien, Australien og New Zealand.