Dronning Elizabeths barnebarn: Sådan bliver julen i vores familie
Den 35-årige Zara Tindall, der er dronning Elizabeths barnebarn, løfter til magasinet Country Living lidt af sløret for, hvordan den kongelige jul skal afholdes i familien.
Zara Tindall kan ikke vente med at blive genforenet med sin familie, hvilket ifølge Hello Magazine sandsynligvis bliver på Sandringham.
- At have alle generationerne i min familie samlet til jul er den del af højtiden, jeg holder mest af, siger Zara Tindall til Country Living.
LÆS MERE: Prins Harry og kusine Zara prøvede kræfter med kørestolsrugby
Julen bliver særlig
Hun forklarer desuden, at julen for hende handler om at være sammen med de mennesker, man elsker.
Men også god mad og at spille spil sammen er en del af højtiden for hende, som i år bliver ganske særlig.
Zara Tindalls datter Mia, som hun har med sin mand Mike Tindall, fylder tre i januar, og den lille begynder så småt at forstå fejringen.
Mia Tindall får god jul
Zara Tindall forklarer, at julen får en ny magi, når man har børn, og at lille Mia får mulighed for at dele denne jul med mange af Zaras fætre og kusiner - ifølge Hello Magazine bl.a. prins George og prinsesse Charlotte samt Isla og Savannah Phillips.