SE VIDEO: Kronprins Frederik på sygebesøg hos 62-årige Rita
Kronprins Frederik gik stuegang, efter han havde klippet det røde bånd og indviet det nye Kolding Sygehus.
På sin tur rundt på det én milliard kroner dyre byggeri kom kronprins Frederik på besøg hos 62-årige Rita Andersen, som var indlagt, efter hun var væltet med sin knallert.
Benbrud og syv skruer
- Jeg har fået et benbrud, som er sat sammen med syv skruer, kunne patienten fortælle den kongelige gæst, der også var imponeret over den flotte udsigt over Kolding Fjord.
I det nye byggeri er der 202 sengepladser, hvor hver patient har eget bad og toilet.
LÆS MERE: Kronprins Frederik er sluppet af med halskraven
Kronprins Frederik: Jeg vil være helt tryg
Efter rundvisningen sagde kronprins Frederik:
- Kolding Sygehus er et godt eksempel på fremtidens sygehus, og jeg vil være helt tryg ved at blive indlagt her. Og som jeg i øvrigt vil være det på alle andre sygehuse, tilføjede kronprinsen med et smil.
Se videoen fra kronprins Frederiks møde med Rita over artiklen.