27. nov. 2016
Af Karina Didriksen

Benedikte Hansen om Badehotellet: Jeg håber på en sæson mere

Benedikte Hansen.
Benedikte Hansen.
Foto: Birger Storm
Skuespilleren Benedikte Hansen vender tilbage som grev Ditmars iskolde mor i fjerde sæson af TV 2-serien ”Badehotellet”.

I november sluttede optagelserne til fjerde sæson af ”Badehotellet”, og skuespilleren Benedikte Hansen vender tilbage til rollen som grev Ditmars iskolde mor, enkegrevinde Anne-Grethe.

- Jeg har lige lavet ”Badehotellet”, og jeg håber selvfølgelig på en sæson mere, sagde Benedikte Hansen til BILLED-BLADET, da hun var til premiere på forestillingen ”Svantes lykkelige dag” på Nørrebro Teater.

- Det er altid vidunderligt og sjovt at optage serien, tilføjede skuespilleren med et smil.

LÆS MERE: Benedikte Hansen: Jeg får altid de mørke roller

Benedikte Hansen i teaterstykke

58-årige Benedikte Hansen gæsteoptrådte i sæson et og to af ”Badehotellet”, og i tredje sæson fik hun en lidt større rolle.

Ud over optagelserne til den populære TV 2-serie, så har skuespilleren haft travlt med forestillingen ”Personer, steder og ting” på Det kongelige teater.

Fjerde sæson af ”Badehotellet” får snart premiere på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/badehotel_tv_2.jpg
Foto: TV 2/Mike Kollöffel

Læs mere om: