26. nov. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Rudi Nielsen tog Elvis og Albert med til julefest i Tivoli

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_lhl8990.jpg
Foto: Lars H. Laursen
Tivoli var pyntet op til julefest, da Rudi Nielsen med sin familier kom til gallapremiere på Eventyrteatrets forestilling ”Et Juleeventyr”.

Det var en særlig stolt og glad Rudi Nielsen, der ankom til Glassalen i Tivoli for at nyde gallapremieren på Eventyrteatrets ”Et Juleeventyr”.

Rudi var i dejligt selskab med datteren Heidi, svigersønnen Karsten samt børnebørnene Elvis og Albert. Netop de to store drenge stillede en stolt Rudi op til et særlig billede med foran Glassalen.

Gang i julehyggen

For Rudi var det på mere end en enkelt måde en ganske speciel dag. Således er hun bestyrelsesformand for Eventyrteatret.

– Det bliver en dejlig forestilling, og det er en skøn måde at få sat gang i julehyggen, sagde Rudi med et smil, da hun stillede op til familiefoto i den gamle forlystelseshave, der allerede sidst i november var pyntet op til julemåneden.

Politikere og masser af børn

Blandt de mange andre gæster til gallapremieren på ”Et Juleeventyr” var politikerne Mette Frederiksen, Peter Christensen og Bertel Haarder. Mette havde sin søn Magne med, og Peter Christensen sine to døtre, mens Bertel Haarder havde tre børnebørn med i Glassalen for at se Eventyrteatrets fantastiske børn optræde med deres musical-fortolkning af Charles Dickens' klassiske novelle.

Næsten udsolgt til 19 forestillinger

Hele 19 gange opfører Eventyrteatret i alt "Et Juleeventyr", og der er næsten udsolg til alle forestillinger, hvilket bestyrelsesformanden Rudi Nielsen naturligvis også kunne glæde sig over sammen med sine mange venner i Danmarks mest livlige og smilende teater.

Læs mere om: