Det skal Vild med dans-vinderen Morten Kjeldgaard nu
Trods favoritværdigheden turde danseren Morten Kjeldgaard næsten ikke tro på, at han og Sarah Mahfoud, ville vinde ”Vild med dans”-finalen i Forum Horsens.
-
Men vi vandt – og det var fuldkommen fantastisk! jublede Morten Kjeldgaard i weekenden, da BILLED-BLADET mødte ham.
Nu er jeg træt
- Det er altid lidt vemodigt, når ”Vild med dans” slutter, men jeg er også træt. Både i hovedet og i kroppen, så jeg trænger til at restituere, fortalte en glad Morten Kjeldgaard.
Nu kan den dygtige danser glæde sig over, at han hele to gange har været i finalen. Både sidste år, hvor han blev nummer to med skuespilleren Stefania Potalivo, og i år hvor han vandt sammen med bokseren Sarah Mahfoud.
På ferie med familien
Den 12. december drager 31-årige Morten til Thailand. Her bor hans storebror, Thomas på 36, der overraskede Morten ved pludselig at sidde blandt publikum til ”Vild med dans”-finalen.
- Ja, det kom fuldkommen bag på mig, så det var både en stor og en skøn overraskelse. Jeg skal holde jul og nytår i Thailand med min bror og bliver der i fire uger, fortæller en glad Morten Kjeldgaard og tilføjer:
- Og næste år skal jeg jo lave ”Saturday Night Fever ” – det glæder jeg mig til.
Saturday Night Fever, hvor Silas Holst spiller hovedrollen som Tony Manero, får premiere 17. marts 2017 i Falconer Salen på Frederiksberg.
LÆS MERE: Morten Kjeldgaard: Rørt til tårer
Læs alt om Vild med dans-finalen, se alle de skønne billeder og læs interviewet med både vindere og tabere i næste uges BILLED-BLADET.