Prinsesse Beatrice ramte popstjerne med sværd
Det skulle bare have været et underholdende indslag til prinsesse Beatrices middag, men endte helt galt.
Prinsesse Beatrice, 28, havde inviteret en række venner og bekendte til en hyggelig komsammen i sin far, prins Andrews hjem i Windsor, Berkshire.
Slået til ridder af dronning Elizabeths barnebarn
Undervejs var stemningen så festlig, at sangeren James Blunt, 42, syntes, at det kunne være sjovt at blive slået til ridder af dronning Elizabeths barnebarn, prinsesse Beatrice.
Og den var prinsesse Beatrice, ifølge Daily Mail, helt med på.
Fandt et sværd frem
Prinsessen fandt hurtigt et ceremonielt sværd frem og svingede det over hovedet på sangeren.
Uheldigvis opdagede prinsesse Beatrice ikke, at den storsælgende sangstjerne, Ed Sheeran, 25, stod lige bagved hende.
Blev snittet i højre kind
Prinsesse Beatrice kom til at snitte ham i højre kind, så han straks efter måtte køres til det nærliggende Epsom Hospital i Surrey, hvor han blev syet med flere sting.
Efter sigende var prinsesse Beatrice meget ked af det skete og lettet, da Ed Sheeran efter behandlingen på hospitalet vendte tilbage til festen.
Du kan se billedet af Ed Sheeran efter uheldet ved at klikke på dette link
James Blunt og Ed Sheeran sammen på den røde løber: