Maxima og Mathilde: Forrygende flotte dronninger til koncert
Det har været nogle hyggelige dage for de to kongepar fra henholdsvis Holland, som inviterede og fra Belgien, som tog gladeligt imod invitationen.
Statsbesøget fra Belgien sluttede på festlig vis med en returkoncert i Muziekgebouw i Amsterdam, hvor der var sammensat et spændende musikprogram til ære for værterne kong Willem-Alexander og dronning Maxima. De kongelige hørte på klassisk musik fremført af det belgiske national-orkester. I programmet var der dog også blevet plads til nyere musik fra den belgiske sanger, Ozark Henry.
Begge dronninger, Maxima og Mathilde så i øvrigt forrygende ud til koncerten. Dronning Mathilde i en glimtende kjole fra designeren Jan Taminiau. Om halsen bar hun sit Laurel-diadem, der fungerer som både som halssmykke og diadem.
Dronning Maxima i Valentino
Dronning Maximas grønne kjole var fra Valentino. Om halsen bar Maxima sin Tutti Fruity-halskæde. Den farvestrålende halskæde blev i sin tid erhvervet hos Christie's, og flere kilder har gættet på, at den var en gave fra Willem-Alexander. Halskæden blev første gang vist frem til kongens 40-års fødselsdag i 2007.
Læs mere: Dronning Maximas flotte hattestil