1. dec. 2016
Af Majken Munk

Den anden verden: Mød tvillingesøstrene fra julekalenderen

Caroline Vedel, Fanny Leander Bornedal
Caroline Vedel, Fanny Leander Bornedal
Foto: Birger Storm
Caroline Vedel og Fanny Leander Bornedal er hovedpersonerne i DR's nye julekalender ”Den anden verden”.

Efter over et års venten er det endelig blevet december, og DR har i aften premiere på deres nye julekalender ”Den anden verden”.

I rollerne som de to tvillingepiger Sara og Anna er Caroline Vedel og Fanny Leander Bornedal, som begge spiller med i deres første julekalender.

- Sara er en vældig rebelsk teenagepige, som er på vej til at flyve lidt væk fra reden. Hun kaster sig ud i en masse kærlighedsintriger og vilde ting. Hun er meget nysgerrig og meget udforskende, fortæller Caroline Vedel til BILLED-BLADET.

De to tvillingesøstre er absolut hinandens modsætninger ifølge skuespilleren bag Anna.

- Anna er meget stille og rolig i forhold til sin søster. Hun er mors lille pige. Hun er sindssygt sød og meget beskyttende. Hun er nærmest morens talerør til Sara, fortæller Fanny Leander Bornedal.

LÆS MERE: Sofie Gråbøl er ond dronning i årets julekalender

”Den anden verden” var hårdt arbejde

De to nye stjerner har brugt omkring et år på at indspille julekalenderen, og det har været en stor oplevelse. Til tider har det dog også krævet meget af deres tid.

- Det har været hårdt nogle gange med lange dage en uge i træk. Men det allerhårdeste for mig har været, at jeg samtidig har mit eget liv udenfor julekalenderen, hvor jeg skulle finde tid til min familie, mine venner og min skolegang, fortæller Fanny Leander Bornedal.

Caroline Vedel, Fanny Leander Bornedal
Caroline Vedel, der spiller Sara, ender i en eventyrlige verden, hvor Grimms eventyr bliver levende. Fanny Leander Bornedal, der spiller Anna, befinder sig kun i den virkelige verden.
Foto: Hanne Juul

Selv om det til tider har været hårdt arbejde for de to piger at medvirke i ”Den anden verden”, så er de sikre på, at rollen i julekalendere vil skabe grobund for et fremtidigt arbejde som skuespiller.

- Det er jo helt klart med til at skyde noget stort i gang for mig. Det her er en af de fedeste måder, jeg kan starte min karriere på, fortæller Fanny Leander Bornedal.

Caroline Vedel er enig med sin "on-screen"-søster, og hun er da også sikker på, at hun har fundet sit rette element.

- Det her er lige dét, jeg vil. Der er ikke andre ting, jeg hellere vil, fortæller Caroline Vedel.

Husk - i det nye nummer af BILLED-BLADET er der en stor guide til "Den anden verden" og interview med Sofie Gråbøl, der spiller ond dronning.

https://imgix.billedbladet.dk/forsider_til_web_banner.jpg
Webgrafik: Steen Dart

Læs mere om: