Akut sygdom forhindrer kronprinsesse Mette-Marit i at rejse
Kronprinsesse Mette-Marit, 43, er blevet forhindret i at rejse til USA på grund af akut sygdom.
Ifølge det norske hof bliver hendes rejse til New York derfor aflyst, så kronprinsessen kan blive hjemme og komme til hægterne.
Hun er blevet frarådet at tage på den lange rejse på grund af en let lungebetændelse og nedsat modstandskraft.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mette-Marit overtager kong Haralds plads
Kronprins Haakon rejser alene
Det meddeler kronprinsesse Mette-Marits læge via hoffets pressetjeneste samme dag, som hun og kronprins Haakon skulle være taget af sted til USA sammen.
I New York skulle kronprinsparret have deltaget i 50-års jubilæet for FN’s udviklingsprogram UNDP, men nu må kronprins Haakon altså rejse alene.
Af samme grund bliver han også nødt til at deltage alene i seminariet "Responsibility Works" på Folketeatret i Oslo på torsdag.
Kronprinsfamilien fejrede fødselsdag
Til gengæld fik offentligheden kronprinsesse Mette-Marit at se onsdag i sidste uge, hvor hun var ude på opgave.
Der har desuden lige været grund til fejring i den norske kronprinsfamilie, da prins Sverre Magnus fyldte 11 år den 3. december.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mette-Marit deler rørende barndomsminde