6. dec. 2016
Af Marianne Singer

SE BILLEDERNE: Prins Felix og prinsesse Claire viser deres nyfødte søn frem

prins felix
Prinsesse Claire og prins Felix.
Foto: AOP
De nybagte forældre, prins Felix og prinsesse Claire, stråler af lykke og stolthed på nye billeder med deres børn, prinsesse Amalia og deres få dage gamle søn, der netop har fået sit navn.

Prins Felix og prinsesse Claire nærmest bobler af glæde på nye billeder af dem sammen med deres to børn.

De søde familieportrætter er udsendt af det luxembourgske hof i forbindelse med fødslen af parrets andet barn, en søn, den 28. november.

Prins Felix nyder familien

I forvejen har prins Felix og prinsesse Claire datteren prinsesse Amalia, der kom til verden den 15. juni 2014.

På billederne hygger prins Felix og prinsesse Claire sig sammen med deres to børn.

LÆS MERE: Claire siger ja til prins Felix

Et andet motiv viser en stolt prinsesse Amalia, der får lov til at holde sin en uge gamle lillebror i favnen.

Den lille prins har fået sit navn

Den lille prins har fået følgende navn og titel: Hans kongelige højhed prins Liam Henri Hartmut af Nassau.

Navnet Henri er efter prins Felix' far, storhertug Henri, mens navnet Hartmut er en hyldest til prinsesses Claires far, Hartmut Lademacher.

Prinsesse Claire og prins Felix sammen med datteren Amalia og lille prins Liam:

https://imgix.billedbladet.dk/p1000410.jpg
Foto: Det storhertugelige palads

Prinsesse Amalia med sin nyfødte lillebror:

https://imgix.billedbladet.dk/p1000370.jpg
Foto: Det storhertugelige palads

Læs mere om: