7. dec. 2016
Af Marianne Singer
Hollandske prinsesse Amalia fylder 13 år
Prinsesse Amalia.
Foto: Det hollandske hof
Den hollandske tronfølger, prinsesse Amalia, bliver fejret af sine forældre, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, samt sine søskende.
Det er blevet en fast tradtion, at prinsesse Amalia hyldes med en "Prinsesse af Oranje"- koncert spillet af militærorkestret Marinierskapel der Koninklijke Marine på sin fødselsdag.
Også i dag, når prinsesse Amalia fylder 13 år og dermed bliver teenager, er hun inviteret til den musikalske optræden, der foregår i Kneuterdijk paladset i Haag.
LÆS MERE: Prinsesse Amalia til sommerfotografering på krykker
Fejret af mor og far
Forinden har hendes forældre, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, helt sikkert sørget for, at prinsesse Amalia bliver fejret hjemme i Villa Eikenhorst i Wassennaar.
Her bor prinsesse Amalia til daglig med sine forældre og to søstre, prinsesse Alexia, 11, og prinsesse Ariane, 9.
BILLED-BLADET ønsker tillykke med dagen!
Kong Willem-Alexander, dronning Maxima, prinsesse Amalia, prinsesse Alexia og prinsesse Ariane.
Arkivfoto: AOP