Se Fie fra Badehotellet som ond stedsøster i Den anden verden
Vi kender hende som sødmefulde Fie i nypresset stuepigeuniform i TV-serien ”Badehotellet”, men nu springer skuespiller Rosalinde Mynster, 26, ud i en ganske anden rolle.
I julekalenderen ”Den anden verden” på DR1 fredag d. 9. december dukker Rosalinde op som ond stedsøster i eventyret om Askepot. Og forvandlingen er total!
LÆS MERE: Rosalinde fra Badehotellet: Børn må vente
- For mig er det en drøm, der går i opfyldelse, at have sådan et kostume på. Det er sjældent, man får lov til at have så mange lag sminke og skørter på, siger Rosalinde Mynster til BILLED-BLADET.
Også Molly Blixt Hasselflug-Egelind, som er datter af Søs Egelind, er nærmest uigenkendelig som den anden onde stedsøster.
- Jeg har sjældent set så smukke og vilde kostumer eller så megen detaljerigdom, og det var lidt som en drøm at blive en del af det. Rosalinde og jeg sad flere timer i sminken for at komme til at se ud, som vi gør på billedet. Det var virkelig en gave at få lov til at lave noget, der var så overdådigt, siger Molly.