9. dec. 2016
Af Henrik Salling

Lykkelig Sisse Fisker: Nu går jeg 14.000 skridt om dagen

Sisse Fisker
Sisse Fisker
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Der er lang vej endnu for TV-værten Sisse Fisker. Men det går fremad efter operationen.

Den tidligere TV-vært Sisse Fisker har i mange år kæmpet med voldsomme smerter i ryggen og efter et langt forløb fik hun konstateret modic-forandringer. En sygdom, hvor celleforandringer nedbryder knoglerne med store smerter til følge.

Men for nogle uger siden var dagen kommet, hvor Sisse fulgte en række lægers råd – og lod sig operere. Hun har nu fået udskiftet en diskus med stivgørende led, som forhåbentlig vil gøre lidt mere behageligt for den ellers aktive pige. Og operationen ser nu ud til at være den helt rigtige beslutning.

Sisse Fisker: Jeg er født optimist

- Jeg er jo født jubeloptimist, og jeg har næsten ingen smerter, siger Sisse, som netop har gennemført sin første træning i mange år.

LÆS MERE: Sisse Fisker tager sine første skridt efter operation

- Jeg ved, der er lang vej endnu. Men det var fantastisk at træne, og Sune (Sisses mand, red.) og jeg fejrede det med et glas champagne, fortæller Sisse, som nu er oppe på at tage 14.000 skridt på en dag.

Læs mere om: