Stine Bramsen fylder 30 år
Den tidligere ”Toppen af poppen”-sangerinde Stine Bramsen kan tirsdag fejre sin runde fødselsdag, for her fylder hun 30 år.
Stine Bramsen venter lige nu sit andet barn med ægtemanden Kasper Adsbøl, som hun i forvejen har sønnen Alfred med.
Den kommende termin ligger i maj, og det var en stolt Stine Bramsen, der i november viste sin spirende mave frem.
Året var hårdt
Dagens fødselar er i øvrigt en travl kvinde, der ud over sit hjertebarn musikken også har gang i en række sideløbende projekter.
Det har dog også været et hårdt år for Stine Bramsen, hvis søn tilbage i maj måned var ude for en faldulykke.
LÆS OGSÅ: Stine Bramsens søn indlagt på intensiv: Faldt fra vindue
Efter en indlæggelse på intensivafdelingen kom den lille dreng sig dog over at være faldet fra et vindue på første sal.
Stine Bramsen udgav hitsingle
Stine Bramsen er nok mest kendt som medlem af bandet Alphabeat, men tilbage i 2013 valgte hun at gå solo.
LÆS MERE: Efter ulykken: Stine Bramsens søn hjemme igen
Solokarrieren har blandt andet udmøntet sig i hitsinglen ”Prototypical”, som udkom i starten af 2014.
Efter udgav Stine Bramsen debutalbummet ”Fiftyseven”, der er opkaldt efter Stine Bramsens lykketal.