22. dec. 2016
Af Dorte Quist

Prins George har smugkigget i sine julegaver

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/14.02597815.jpg
Foto: AOP
Prins Pilfinger kan man næsten kalde prins George. Hans far, prins William, røber, at den lille spilopmager har pillet i indpakningspapiret på gaverne under juletræet.

Tre-årige prins George kunne ikke styre sin nysgerrighed, da han så alle gaverne under det store juletræ i Anmer Hall i Norfolk, hvor prins George og prinsesse Charlotte bor med deres forældre, prins William og hertuginde Catherine.

Afsløringen af den lille prins pilfinger kom ifølge Hello Magazine fra hans far, prins William, under et besøg hos ungdomsvelgørenheds-organisationen The Mix I North Kensington.

Arrangementet i North Kensington var hertugparrets sidste inden juleferien, og både prins William og hertuginde Catherine er nu gået på juleferie i et par uger.

Prøv julekalender-quizzen på BILLED-BLADETs nye nostalgi-side - klik her (link fjernet)

Prins William og hans lille familie kører til Berkshire, hvor de skal tilbringe julen og juledagene sammen med hertuginde Catherines forældre, Carole og Michael Middleton.

Prins Williams bror, prins Harry har netop har sagt farvel til sin nye amerikanske kæreste, skuespilleren Meghan Markle, som har været på en lille ferie i London. Prins Harry skal efter planen tilbringe julen sammen med dronning Elizabeth og de andre ældre medlemmer af den kongelige familie på Sandringham House – som ligger tæt på Anmer Hall. Desværre har dronningen og prins Philip måttet udsætte julerejsen, da de er ramt af sygdom.

LÆS MERE: Sygdom forhindrer dronning Elizabeth og prins Philip i at rejse på juleferie

Læs mere om: